I​nvitationen til årets bryllupsfest er netop dumpet ind ad brevsprækken. Du har tjek på tid og sted for brylluppet – og ja … selvfølgelig hvem der skal giftes. Gaven er også i hus. Det eneste, du mangler, er tøjet. Som regel vil det kommende brudepar i forvejen proklamere dresscoden i invitationen, og som gæst er du forpligtet til at følge den. Men selv om dresscoden står skrevet sort på hvidt, kan forvirringen sagtens opstå, når der står white tie, beach formal eller noget helt tredje. Men fortvivl ikke. vi vil prøve at guide dig i de forskellige wedding-outfits.

Tjek på dresscoden? Din guide til sommerbrylluppet


White tie – pingvinjakke og hvid butterfly

Står der white tie i bryllupsinvitationen, skal der virkelig dresses up. På dansk kalder vi denne påklædning kjole og hvidt. Her gælder en række stringente regler.

Jakken:

Her er der tale om den famøse flagermusjakke, der er kort foran og lang bagtil.

Skjorte og vest:

Under din jakke bærer du en hvid stivet skjorte med høj flip. Uden på skjorten har du en hvid stivet vest, der går ned over lænden på de sorte bukser.

Bukser:

Dine bukser skal være forholdsvis højtaljede, så du ikke risikerer at skille på midten mellem buks og jakke. Med andre ord: ikke noget med at bruge smokingbukser til din pingvinjakke!

Accessories:

Butterflyen er en obligatorisk del af dresscoden – og den skal altid være hvid. Til kjole og hvidt bærer du laksko, helst med snøre. Manchetknapper og brystknapper er et must. Alt efter din smag kan du enten vælge guld- eller sølvknapper. Ønsker du en mere diskret udgave, kan du også vælge hvide brystknapper.

Black tie – smoking og sort butterfly

Står der black tie i bryllupsinvitationen, er det smokingen, du skal finde frem.

Jakke:

Her bærer du en smokingjakke. I sommerhalvåret kan du vælge at afvige fra den ellers vante sorte jakke og i stedet bære en hvid. Det er oftest mere behageligt i sommervarmen.

Skjorte:

Under jakken har du en hvid skjorte. Du bestemmer selv, om din skjorte skal have knækflip eller almindelig skjortekrave.

Accessories:

Modsat white tie bærer du her en sort butterfly. Husk også her manchetknapperne, enten i sølv eller guld. På fødderne er det ligeledes lakskoen, du skal ty til.

Formal wear – jakkesæt og slips

Her lyder dresscoden på pænt jakkesæt og slips, og der er løsnet lidt op for retningslinjerne, når dresscoden er formal wear.

Accessories:

Normalt vil man bære slips til sit jakkesæt, men du kan også vælge en butterfly – her er valg af form og farve frit. Modsat de to ovenstående dresscodes skal du dæmpe dit valg af sko lidt. Undgå lakskoene. Ligesom kvinderne ikke overshiner bruden, skal mændene ikke overshine gommen. Vælg derfor en finere herresko i mere neutralt materiale,spørg evt. i butikken. Skoene behøver heller ikke være sorte. Føler du mere for et par brune, er det dem, du tager på. Manchetknapper er ikke et must, ej heller et no go. Skal du peppe jakkesættet lidt op, kan du vælge at stikke et lommetørklæde i brystlommen på din jakke – som selvfølgelig matcher slipset eller butterflyen.

Dressy casual – uden slips

og med åbenstående skjorte

Rammerne for din påklædning er mere fri, når dresscoden er dressy casual. Du kan fx sagtens undvære slipset til dit jakkesæt og komme med åbenstående skjorte. Pangfarver er også tilladt. Du behøver ikke komme i fuldt jakkesæt – i princippet kan du have et par cowboybukser på til en pæn jakke. Dressy casual lægger op til en mere loose tilgang til påklædningen, og hvis der er tale om et sommerbryllup, kan du også bære din vest uden jakke.

Beach formal – fra T-shirt

til storblomstret jakkesæt

Som navnet indikerer, vil det typisk være ved strandbryllupper, at dresscoden er beach formal. Her kan du sådan set komme i sandaler. Bruden vil typisk også have sandaler eller bare fødder – altid en dum idé med høje stiletter i det bløde sand. Du kan roligt vælge et jakkesæt i hør i en lys farve, beige eller hvid, oprulle dine bukser og have åbenstående skjorte under jakken. I princippet er det også helt o.k. at erstatte skjorten med en T-shirt. Er du vovemodig, hvad angår dresset, kan du sagtens komme i et storblomstret jakkesæt.

The last reminder

Nu skulle der vist være styr på retningslinjerne for de forskellige dresscodes. Så her til sidst kan du med fordel lige skrive dig de sidste huskeregler, gode fif og et decideret no go bag øret.

  • Du tager først jakken af – uanset dresscode – når brudgommen gør det.
  • Er du typen, der har tendens til at svede meget, måske især i sommervarmen, så medbring en ekstra skjorte, så du kan skifte i løbet af aftenen.
  • Dine sokker skal altid passe til skoenes farve. Så bærer du sorte sko, har du sorte sokker på, og bærer du brune sko, har du brune sokker på. Det samme gælder bæltet: Sorte sko er lig med sort bælte.
  • Invester i et par nye boksershorts, vær velplejet, og skur dine negle. Sørg du også lige for, at der er tjekket op på skægget.
  • Shorts er no go ved et bryllup. Der er selvfølgelig en undtagelse, hvis der er tale om en temafest.
  • Husk at følge dresscoden – det er brudeparret, der sætter stilen. Og hvis ikke brudeparret har skrevet, hvad dresscoden er, så ring og forhør dig!

Kom i kontakt med os​

Åbningstider​

​Mandag - fredag:

10.00-17:30​

Lørdag

10.00-14.00​

Søndag

Lukket

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firma:

Tøjhuset i Nibe

CVR: 37792543

Adresse:

Grydstedgade 6

9240 Nibe

Tøjhuset i Nibe

Grydstedgade 6
9240 Nibe